Det siger kunderne

ERFARINGER MED FIBIA BUSINESS

Fibia Business har fiberbredbånd på både Sjælland og i Jylland, og vi tilpasser fibernetløsningerne til hver enkelt virksomhed. Vi vil derfor altid kunne skalere op eller ned, hvis behovet ændrer sig i din virksomhed. Læs her om nogle af vores kunder:

Formaco: stabil forbindelse uden nedetid

Jeg havde faktisk valgt en anden løsning. Men når man som jeg, har en virksomhed der eksporterer 90 procent af vores varer, er vi ret afhængige af en stabil forbindelse uden nedetid, så da den udbyder vi havde gik konkurs, var vi ret skidt stillet og sårbare. Vi kontaktede SEAS-NVE, og med hurtig udrykning fik de os hurtigt op at køre igen med en fiberforbindelse.

Helle Lynggaard Jørgensen,
Fomaco A/S

Viminco A/S: fra kobber til fiber

Vi oplevede alt for tit, at vores forbindelse frøs, når vi overførte ordrer via vores gamle kobberforbindelse. Det var langsommeligt og virkelig stressende at vores ordrer ikke gik igennem. Og ikke mindst rigtig skidt for forretningen. Vi har fået udskiftet det gamle kobber med en fiberløsning. Nu har vi fjernet en daglig irritation og fået en stabil og hurtig løsning. Og fået en vigtig, daglig irritation mindre.

Niels Raasthøj,
Viminco A/S

Horsens sundhedshus: mange behov - individuelle løsninger

Horsens Sundhedshus rummer mange forskellige klinikker og sundhedstilbud, alle med et stort behov for sikker on-line kommunikation. De valgte i fællesskab NRGi Fibernet Erhverv.

”Vi valgte NRGi Fibernet, fordi de kunne tilbyde de nyeste løsninger, fremtidssikring, stabilitet, og så havde vi et rigtig godt samarbejde med dem. De mange forskellige selvstændige klinikker i det 8400 m2 storesundhedshus er hver især dybt afhængige af internettet – dog har de forskellige behov, og derfor har de fået produkter, som passer til netop deres forretning,” fortæller Marianne Christensen, koordinator i Horsens Sundhedshus og leder af Sundhedsteamets Oplysningsforbund.

Om Horsens Sundhedshus

Sundhedshuset ligger centralt i Horsens og er på 8.400 m2

Sundhedshuset huser forskellige klinikker: Fra læger og tandlæger, til privathospital og café

De praktiserende læger i sundhedshuset dækker godt 60% af Horsens indbyggere

CEBRA: Arkitektur uden grænser

Arkitektfirmaet CEBRA har fået fiberbredbånd fra Fibia Erhverv med en 100/100Mbit hastighed. Det betyder, at alle kan arbejde med de samme projekter via nettet - samtidig.

"Den hurtige udveksling af 3D filer over internettet gør arbejdsprocessen mere effektiv, da flere kan arbejde sammen om samme sag - uanset hvor de er. Vores filer er tilgængelige på nettet, så vi kan arbejde mobilt med dem, bl.a. til møder. Med projekter i Danmark og i udlandet bliver videomøder vigtigere. Med fiber kan vi holde flere sideløbende møder og opdatere hinanden via Dropbox, FTP og VPN," siger presseansvarlig Lars Schäfer.

Om CEBRA

Grundlagt i 2001 i Aarhus - beskæftiger godt 30 medarbejdere

Står for planlægning, tegning af boliger, skoler, idrætsfaciliteter og udvikling af bydele

Har tegnet byggeriet Isbjerget, som en del af et internationalt arkitektteam

Har modtaget Nykredits Arkitekturpris, Golden Lion Award, MIPIM Award for Best Residential Project

Cordura: Fiber+it= sikkerhed

IT virksomheden Cordura har fået fiberbredbånd fra Fibia Erhverv med en 25/25 Mbit hastighed. Det sikrer, at virksomhedens softwareløsninger fungerer for kunderne døgnet rundt.

"Vi havde brug for en stabil internetløsning med kapacitet nok til vores store datatrafik ud og ind ad huset, f.eks. up- og download, mailkorrespondence, intern service og distribution fra vores lokale server. Med fiber kan vi arbejde hjemmefra om aftenen og i weekender på en hurtig og sikker forbindelse. Fibernet har hjulpet os meget, særligt ved fjernsupport af vores kunders løsninger med tungt grafisk indhold," siger teknisk ansvarlig Phillip Mouritzen.

Om Cordura

Etableret i 2004 i Aabyhøj 

Beskæftiger 13 medarbejdere plus freelancere 

Udvikling af software og digitale formidlingsløsninger

En bred vifte af kunder fra museer, biblioteker og private til offentlige virksomheder

Campaya: Mere digital - mere global

Campaya formidler ferieboliger i store dele af verden og har derfor brug for en sikker forbindelse til mange forskellige kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Da virksomheden fik lagt fiber ind fra NRGi Fiber Erhverv fik den samtidigt etableret den nye IPv6 adressestandard. Hvorfor nu det?

 ”Verden bliver mere og mere teknologisk udviklet og mange flere får pc’er, mobiler o.a., der kobles på nettet. Mange af disse vil kommunikere via de nye IPv6 adresser, og det betyder, at der er store markeder, som ikke er mulige at kommunikere med via de gamle IPv4-adresser. Hvis vi skal have del i det potentiale, skal vi i gang nu. Ved at indføre IPv6-adresser fremtidssikrer du både din egen virksomhed og den digitale udvikling generelt. Vælger du fiber hos NRGI, kan du få den nye adressestandard samtidig. Så er din virksomhed opdateret ligesom Google og Facebook, der også kører det såkaldte Dual-Stack, så deres sites virker både over IPv4 og IPv6,” siger Claus Pedersen.  

Om Campaya

Formidler 70.000 ferieboliger

Ferieboligerne ligger i 40 forskellige lande

Virksomheden har kontorer i Horsens og Malaga i Spanien

Se vores produkter

Fibia Business løsninger

Læs mere her

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrettet markedsføring fra os selv og vores annoncører. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Vil du vide mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookie, så Læs mere

OK