Fibia skabte glæde

En tilfreds kunde blev ovenud tilfreds, da vi ringede ham op og fortalte, at han var den heldige vinder af vores store konkurrence i forbindelse med vores lancering af Fibia. ”Jeg har deltaget i alverdens konkurrencer, men aldrig vundet noget særligt,” fortalte Jan Badura, da vi besøgte ham i hjemmet ved Solrød Strand for at overrække et gavekort til Elgiganten på 30.000 kr. ”Så det var noget af en glædelig overraskelse, I gav min kone og jeg, og vi gik selvfølgelig straks i gang med at overveje, hvad vi skal fylde i kurven, når der nu skal handles stort ind,” fortæller Jan. ”Jeg har længe ønsket mig noget god lyd til stuen, så jeg går nok efter et par rigtig gode og trådløse højttalere, som kan gøre tv-oplevelsen endnu bedre. Lidt hårde hvidevarer skal vi nok også have kigget på – og så er det også rart at have lidt til gode, hvis fjernsynet, computeren eller andet elektronik i hjemmet pludselig står af.”

Familien blev koblet på fibernettet for ca. tre år siden, og det har de bestemt ikke fortrudt. ”Det hele kører upåklageligt – både fiberbredbånd, tv og telefoni,” beretter Jan og fortsætter: ”Det er helt klart internetforbindelsen, der er det vigtigste i vores Waoo!-pakke.” En kraftfuld router, der er forbundet med fiberboksen sørger for, at Jan og konen har kabelfri adgang til computer og tablets overalt i huset. ”Det er især til stor gavn, da jeg med selvstændig virksomhed, har behov for at komme på nettet og lave lidt arbejde hjemmefra ind imellem. Det er nemt og bekvemt – og med lynhurtigt fibernet er det jo klaret på et øjeblik,” udtaler den glade vinder med et smil på læben.

Vi ønsker Jan tillykke med præmien!

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til at målrette annoncer. Ved at bruge Fibia.dk, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

OK