Sådan kan Fibia hjælpe

Skaf opbakning til dit projekt – så hjælper vi dig gerne videre. Her kan du se, hvad du skal have på plads, inden du kontakter Fibia for et drøfte et konkret projekt.

Spørgsmål og svar vedr. samarbejde med Fibia

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at få bedre bredbånd i mit lokalområde?
Du skal først undersøge, om du bor på en adresse, der er tilskudsberettiget. Det kan du se på Energistyrelsens hjemmeside. Vær opmærksom på, at der kan være ændringer frem til medio august.

Se mere under vores FAQ, hvor du kan få svar på en række spørgsmål om ansøgningsprocessen samt links til de sider på Bredbåndspuljens hjemmeside, som du får brug for.

Hvornår og hvordan skal jeg kontakte Fibia?
Lige så snart, du har sikret dig, at dit projekt lever op til de grundlæggende krav fra Energistyrelsen, er du meget velkommen til at kontakte Fibia.

Du finder kontaktoplysninger nedenfor.

Sammen tager vi en snak om, hvad der skal til, for at vi vil give tilbud på projektet.

Projektet må dog ikke indgå aftale med Fibia eller andre bredbåndsudbydere, inden projektet har været annonceret, og fristen angivet i annonceringen af projektet er udløbet.

Hvordan kan jeg forberede mig inden snakken med Fibia?
Før du kontakter Fibia og annoncerer dit projekt på Bredbåndspuljens hjemmeside, skal du sikre dig, at du har indhentet fuldmagter fra alle adresser i projektet.

Skal jeg selv lave en fuldmagt?
Du behøver ikke selv at lave en fuldmagt. Den kan printes fra ens.dk.

Er der krav om at skulle købe et Fibia produkt?
Ja, hvis I vælger Fibia som leverandør, efter Energistyrelsen har fordelt midlerne fra Bredbåndspuljen, skal alle tilsluttede kunder som minimum købe et abonnement på et internetprodukt fra Waoo i 6 måneder.

Hvilke produkter kan Fibia levere til de tilskudsberettigede adresser?
Til privatkunder leverer Fibia alle Waoo’s produkter, dvs. både internet, tv og telefoniprodukter til standardvilkår – dog med en forhøjet tilslutningsafgift, som aftales med sammenslutningen.
Produkterne kan ses fibia.dk.
Potentielle erhvervskunder bedes kontakte Fibias erhvervsafdeling. Se mere på fibia.dk/erhverv eller ring til Fibia Erhverv på 70 24 22 07 for at drøfte produkter og vilkår.

Kan jeg få produkter fra en anden udbyder på en fiberforbindelse fra Fibia?
På sigt kan andre udbydere benytte fiberforbindelsen fra Fibia. Vi arbejder på at åbne vores net for andre udbydere, og planen er at være klar ultimo 2019. Det er dog værd at bemærke, at du i det første halve år er forpligtet til at tegne et abonnement på et internetprodukt fra Waoo.

Hvad forpligter ansøgerne sig ellers til?
Alle interesserede, som afgiver fuldmagt til at indgå i projektet, giver tilladelse til etablering af et forbindelsesstik i boligen eller virksomheden samt til eventuelt gravearbejde på grunden.

Spørgsmål: Hvordan tilsluttes fiberen?
Du kan se alle detaljer i processen i vores etableringsvejledning.

Hvornår kan jeg forvente levering?
Når Fibia kender de tildelte projekter, udarbejder vi en detaljeret plan, og meddeler efterfølgende de enkelte projekter, hvornår etableringen finder stad. Målet er at tilslutte alle kunder inden udgangen af 2019.

Kan øvrige adresser i området blive tilsluttet senere?
Ja, hvis de ligger inden for afgrænsningen af området. Vær dog opmærksom på, at jo flere der tilmelder sig fra starten, jo større er sandsynligheden for, at projektet får tildelt støtte, og dermed bliver etableret. Hvilke pris for etableringen, der gælder ved senere tilslutning, er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.

Kontakt Fibia Find flere svar i vores FAQ Tilbage til Bredbåndspuljen